Til barnet, der skal kunne ringe og skrive
Til det lille forbrug · Telmore
3 timers tale og 3 GB data.
Guide · Børn og mobil
Teknikken kan hjælpe, men reglerne starter ved køkkenbordet. Her er en enkel plan for skærmtid, forældrekontrol og aftaler om barnets mobil.
Se børneabonnementer
Foto: Shixart1985, CC BY 2.0
Et lille abonnement er nok til de fleste børn, og det gør det nemmere at holde styr på forbruget.
Til det lille forbrug · Telmore
3 timers tale og 3 GB data.
12 timer og 12 GB · OiSTER
12 timers tale og 12 GB data, heraf 12 GB i EU.
Mange forældre åbner indstillingerne, før de har talt med barnet. Det er forståeligt, for teknikken føles som en hurtig løsning. Men en spærring, som barnet ikke forstår, bliver let en kamp. Barnet finder omveje, og du ender som politibetjent. Start derfor med en samtale om, hvad mobilen skal bruges til, og hvad der kan gå galt.
Tal om, hvem barnet må skrive med, hvad man deler af billeder, og hvad man gør, hvis man ser noget ubehageligt. Fortæl, at barnet altid kan komme til dig, uden at blive straffet for at have set noget. Det er den vigtigste regel af dem alle. Et barn, der tør fortælle, er bedre beskyttet end et barn med de strengeste filtre.
Skriv derefter nogle få aftaler ned og hæng dem op, for eksempel på køleskabet. Hold listen kort, så den kan huskes. Typiske punkter er: ingen mobil under måltider, mobilen lades i køkkenet om natten, og man spørger, før man henter nye apps. Reglerne gælder gerne også de voksne, for børn gør som vi gør.
Apple har en funktion, der hedder Skærmtid. Den lader dig se, hvor meget tid barnet bruger på mobilen, og hvilke apps der bruges mest. Du kan sætte grænser for apps og kategorier, bestemme en tid om natten, hvor kun udvalgte apps virker, og vælge, hvilke kontakter barnet må kommunikere med. Funktionen er en del af Familiedeling, hvor du som voksen administrerer barnets konto fra din egen telefon.
Du finder det under Indstillinger. Den præcise placering og navnene kan ændre sig, når telefonen opdateres, så følg Apples egen vejledning på support.apple.com, hvis menuerne ser anderledes ud. Sæt en kode til Skærmtid, som barnet ikke kender, så indstillingerne ikke kan ændres.
Du kan også kræve, at barnet beder om lov, før nye apps hentes. Anmodningen dukker op på din telefon, så du kan godkende eller afvise. Det giver en naturlig anledning til at tale om, hvad appen kan, og om den passer til barnets alder.
Google har appen Family Link, som du installerer på din egen telefon, og som styrer barnets konto. Du kan se, hvilke apps barnet bruger, sætte tidsgrænser, godkende nye apps og låse telefonen på bestemte tidspunkter. Mange Android-telefoner har desuden egne funktioner til digital trivsel, hvor du kan sætte timere på apps.
Ligesom hos Apple ændrer menuer og navne sig fra model til model. Brug Googles egen hjælp, når du sætter det op, og kig i telefonens indstillinger, hvis du er i tvivl. Husk, at barnet skal have sin egen Google-konto, som du opretter som en børnekonto og knytter til din.
Forældrekontrol handler ikke kun om tid. Du kan også begrænse, hvilket indhold barnet ser. På både iPhone og Android kan du indstille aldersgrænser for apps, film og musik, og du kan slå et filter til, der begrænser voksenindhold på nettet. Filtrene er ikke perfekte, så de erstatter ikke samtalen.
Mange sociale medier har egne aldersgrænser og egne forældreindstillinger. Tjek, hvad hver app kræver, før du lader barnet oprette en profil. Sæt profilen til privat, og gennemgå, hvem der kan skrive til barnet. Gør det sammen med barnet, så det lærer at gøre det selv senere.
Tjek også, hvad barnet kan købe i apps. Mange spil har indkøb, og et barn kan komme til at bruge penge uden at tænke over det. Slå køb fra, eller kræv en kode, hver gang der skal betales. Overvej at bruge et gavekort frem for et betalingskort, hvis barnet skal købe noget selv.
Et børneabonnement med lille datamængde giver en indbygget grænse. Når data er brugt, er det slut, eller forbindelsen bliver langsom, og barnet må bruge wi-fi. Det kan være en fordel at starte småt og opgradere, når barnet har vist, at det kan styre det. Se, hvor meget data der er nok, i guiden til hvor meget data du har brug for.
Tjek, om abonnementet kan lukkes for opkald til særlige numre og for køb via telefonregningen. Det varierer fra selskab til selskab. Spørg, hvis du ikke kan finde det. Læs mere om valg af første abonnement i guiden til mobilabonnement til børn, og om de lidt ældre børn i guiden til mobilabonnement til teenagere.
Hvis barnet er for lille til en mobil, men skal kunne ringes op, kan et ur være et alternativ. Læs om det i guiden til smartwatch med SIM-kort.
Faste rammer virker bedre end en lang række forbud. Aftal, hvornår mobilen må bruges, og hvornår den lægges væk. Mange familier har gode erfaringer med mobilfri tid ved måltider, i weekendens første time og en time før sengetid. Den sidste hjælper på søvnen, fordi skærmen ikke holder barnet vågent.
Brug tidsgrænser som en hjælp til barnet, ikke som en straf. Sig, at grænsen er der, fordi det er svært for alle at stoppe, når en app er lavet til at holde på os. Lad barnet være med til at vælge grænsen, og tal om det efter en uge. Er den for stram eller for slap? Justér sammen.
Vær opmærksom på, at ikke al skærmtid er ens. En time med et spil, hvor barnet taler med venner, er noget andet end en time med en endeløs strøm af korte videoer. Spørg ind til, hvad barnet bruger tiden på, og vis interesse. Det giver dig et bedre billede end en statistik.
Kontrollen bør blive løsere, i takt med at barnet bliver ældre og mere ansvarlig. En teenager har brug for mere frihed og for at øve sig i at tage ansvar. Fjern gradvist grænserne, og tal om, hvad der virker. Hvis aftalerne bliver brudt, kan du stramme op igen i en periode og forklare hvorfor.
Respektér, at teenagere har brug for privatliv. Læs ikke beskeder uden grund, og fortæl, hvis du ser på forbruget. Bevar tilliden, for den er mere værd end enhver teknisk løsning.
Hvis barnet bliver mobbet, udsat for pres eller har set noget skræmmende, så bevar roen. Gem skærmbilleder af beskeder, blokér afsenderen, og anmeld profilen i appen. Kontakt skolen, hvis det handler om klassekammerater. Er der tale om trusler eller deling af billeder, kan det være en sag for politiet.
Hvis telefonen bliver væk, kan du låse eller finde den via barnets konto. Læs, hvordan i guiden til mistet eller stjålet telefon. Husk også at tjekke regningen, så der ikke er uventede udgifter. Se guiden til at læse din mobilregning, hvis noget ser mærkeligt ud.
Børn lærer mest af at se, hvad de voksne gør. Hvis du selv sidder med mobilen under middagen, bliver reglen om mobilfri måltider svær at håndhæve. Aftal derfor nogle regler, der gælder alle i huset, og lad dem gælde for både børn og voksne. Det kan være en kurv i entreen, hvor telefonerne lægges, når man kommer hjem, eller en fast tid om aftenen, hvor skærmene slukkes.
Gør det også til en vane at tale om, hvad man har set og oplevet online. Spørg, om barnet har set noget sjovt, og vis dig oprigtigt nysgerrig. Så bliver det naturligt at fortælle, når der er noget, der ikke er sjovt. Lad barnet vise dig et spil eller en app, og prøv den selv. Du lærer, hvorfor den fanger, og du får et bedre grundlag for at sætte rimelige grænser.
Overvej at lave en fælles opladestation i stuen eller køkkenet. Når alle telefoner sover uden for soveværelset, falder nattens skærmtid af sig selv, og morgenen starter roligere. Læs flere råd om, hvordan du holder telefonen kørende, i guiden til at få batteriet til at holde længere.
Teknikken er et værktøj. Det vigtigste er, at barnet ved, at det altid kan komme til dig.
Det afgør du som forælder. Se på barnets modenhed, behov for at kunne kontaktes og på, om I har aftaler på plads.
Det kan ske, især hvis barnet kender koden. Vælg en kode, barnet ikke kender, og tal om, hvorfor reglerne er der.
Det er en afvejning. Små børn har brug for tæt opsyn, mens teenagere har brug for privatliv. Fortæl barnet, hvad du gør.
Det varierer. Se kortene på siden for to eksempler med lille datamængde.