40GB
Til dig, der vil have meget data billigt
Fri tale 40 GB · OiSTER
Guide · Telefon og abonnement
En telefon i rater lyder billigt, men du betaler for den i flere år. Her er regnestykket og de tre ting, der oftest overrasker.
Se tre abonnementer til en telefon, du selv køber.jpg/1280px-Black_smartphone_in_hand_(Unsplash).jpg)
Foto: Dennis Cortés, CC0
Hvis du køber telefonen for sig, er et rent SIM-abonnement ofte det billigste. Tre uden binding.
40GB
Fri tale 40 GB · OiSTER
40GB
40 GB · eesy
50GB
Fri tale 50 GB · Flexii
Når du køber en telefon sammen med et abonnement, får du to aftaler. Den ene er abonnementet, som kører månedligt. Den anden er afbetalingen af telefonen, som er en kreditaftale. De står ofte på samme regning, og de har hver deres regler. Det gør det svært at se, hvad der er hvad.
Spørg altid, hvad telefonen koster, og hvad abonnementet koster, hver for sig. Så kan du sammenligne med at købe telefonen kontant og tage et abonnement uden telefon. Det er den eneste måde at se, om pakken er billig, eller om den bare ser billig ud.
Brug de samme fire tal hver gang:
Læg derefter alt sammen for hele perioden, fx 24 eller 36 måneder, og sammenlign med den kontante løsning: telefonen plus et abonnement uden binding i samme periode. Den løsning med den laveste samlede pris vinder, så længe den passer til dit behov. Det er en regning, der kan tage ti minutter. Den kan spare dig for mange penge.
Der er tre ting, der oftest gør en aftale dyrere, end den ser ud.
Renten. Afbetaling er et lån. Nogle selskaber tilbyder rentefri afbetaling, andre tager rente. Spørg efter den årlige omkostning i procent. Den skal stå i aftalen.
Aftalens længde. Jo længere periode, jo mindre rate. Men du betaler i flere år for en telefon, der er forældet tidligere, og du risikerer at skulle skifte, før den er betalt.
Rabatten, der ikke er der. Nogle pakker har en lav telefonpris, men et dyrere abonnement. Pengene kommer ind en anden vej. Det er ikke ulovligt, men det gør sammenligning svær.
Afbetaling er ikke forkert i sig selv. Det er en fin måde at fordele en stor udgift, hvis aftalen er rentefri, og hvis abonnementet er rimeligt. Det kan også være en god idé, hvis du ellers ikke har pengene og har brug for telefonen til arbejde.
Det er også en god løsning, hvis pakken giver en reel besparelse, og du alligevel vil bruge abonnementet i hele perioden. Brug regnestykket til at tjekke, og vælg afbetaling, hvis det kommer ud på det samme eller billigere end kontant.
Køber du kontant, ejer du telefonen fra første dag. Du kan sælge den, når du vil, og du er ikke bundet af et selskab. Du kan vælge den billigste butik og den bedste pris. Og du kan vælge et abonnement uden binding, hvis du får et bedre tilbud et halvt år senere.
Det er den klare vinder, hvis du allerede har en god telefon og blot skal bruge et abonnement. Det er også bedst, hvis du vil have frihed til at skifte selskab uden at tænke over, om der er en telefon, der skal betales. Kontant betyder, at ingen kan holde dig fast.
Det er den vigtigste detalje i hele guiden. Skifter du selskab, opsiger du abonnementet, men ikke afbetalingen. Du skal stadig betale telefonen, til den er afdraget. Nogle selskaber lader dig betale resten på én gang, andre fortsætter rateplanen. Spørg, før du skifter.
Hvis du vil skifte tidligt, så regn de resterende rater sammen, og se, om det stadig kan betale sig at skifte. Mange vælger at blive i en dyr aftale, bare fordi de ikke kan overskue det. Det er ofte en dyr beslutning. Hvordan du gør, står i guiden om at opsige dit mobilabonnement og i guiden om binding, fri tale og roaming.
En telefon, du køber hos et teleselskab, kan i teorien være låst til selskabet. I praksis er de fleste telefoner, der sælges i Danmark, ikke låst. Spørg alligevel, før du køber, og få det på skrift. En telefon, der er låst til et selskab, kan ikke bruges med andre SIM-kort, og det gør den svær at sælge.
Det gælder også for brugte telefoner. Køber du brugt, så tjek, at den ikke er låst, og at den ikke er meldt stjålet. Spørg sælgeren om telefonens IMEI-nummer, som du finder ved at taste *#06#. Det er telefonens eget id, og det kan bruges til at tjekke den.
Det billigste er at bruge telefonen, så længe den virker og får opdateringer. Producenterne leverer sikkerhedsopdateringer i en årrække efter, at modellen er udkommet. Når de holder op, bliver telefonen mindre sikker, især hvis du bruger den til bank og MitID. Det er et bedre tegn på, at du skal skifte, end at der er kommet en ny model.
Andre gode grunde er et batteri, der ikke holder en dag, en skærm der er itu, eller en telefon, der er så langsom, at du undgår at bruge den. Et nyt batteri kan ofte koste langt mindre end en ny telefon, så få et tilbud, før du beslutter dig. Skift ikke, bare fordi en reklame siger, at du skal. Spørg dig selv, hvad der er galt med den gamle.
Nogle butikker og selskaber tager din gamle telefon i bytte og trækker en sum fra prisen. Spørg, hvad de giver, og sammenlign med, hvad du kan få ved at sælge den selv. Det er sjældent, at en byttehandel er det bedste tilbud, men det er til gengæld nemt.
En brugt eller istandsat telefon kan være et godt valg, hvis du vil spare. Vælg en sælger med garanti og returret, og tjek batteriets tilstand og om telefonen stadig får opdateringer. En to år gammel telefon fra en kendt producent er ofte det bedste køb pr. krone.
Forestil dig to veje til den samme telefon. På den første vej betaler du telefonen over to år, og abonnementet er en fast del af aftalen. På den anden vej betaler du telefonen med det samme og vælger selv et abonnement uden binding. Efter to år har du betalt for den samme telefon og to år med abonnement.
Forskellen er, hvem der tjener på det. På den første vej tjener selskabet på renter, på et abonnement, der ikke er det billigste, og på at du bliver. På den anden vej tjener du på friheden til at vælge det billigste hele tiden. Det er ikke altid, at den anden vej er billigst. Men du ved ikke, før du har regnet begge igennem.
Uanset hvordan du betaler, er telefonen dyr. Beskyt den. Et cover og en skærmbeskytter koster en brøkdel af, hvad en ny skærm koster. Køb dem, før telefonen når at falde, og sæt skærmbeskytteren på med det samme. Er telefonen på afbetaling, skal du stadig betale for den, også selv om skærmen er knust.
Spørg også, om telefonen er dækket af en forsikring, enten gennem indboforsikringen eller en separat mobilforsikring. Læs, hvad der er dækket, og hvad selvrisikoen er. Mange tror, at de er dækket, men opdager først efter en skade, at det ikke er tilfældet. Se også, hvordan du håndterer det værste i guiden om mistet eller stjålet telefon.
Har du købt telefonen kontant eller afbetalt den færdig, er du fri. Du kan vælge det abonnement, der passer til dig, og det kan du ændre, når du vil. Start med at finde dit forbrug, og tjek tallene i guiden om hvor meget data du har brug for. Flere valg står under mobilabonnementer uden telefon.
Skal du købe en telefon, der ikke er ny, så se, hvad du skal tjekke, i guiden om ny eller brugt mobiltelefon.
Ikke nødvendigvis. Læg alle rater, gebyrer og abonnementet sammen for hele perioden, og sammenlign med at købe telefonen kontant og tage et abonnement uden binding.
Afbetalingen fortsætter. Det er en kreditaftale for sig, så du skal betale telefonen færdig, selv om du opsiger abonnementet.
Det er den samlede pris for et lån regnet som en årlig procentsats, inklusive renter og gebyrer. Den skal stå i aftalen og er den bedste måde at sammenligne lån på.
Som regel ja. De fleste telefoner i Danmark er ikke låst til et selskab. Spørg i butikken, og tjek, om telefonen understøtter det net og de funktioner, du skal bruge.