Regn rigtigt på tilbudspriser.

Hvorfor selskaberne bruger introtilbud

Når du kigger på mobilabonnementer, møder du hurtigt tilbud som "halv pris i tre måneder" eller "kun 49 kr. de første seks måneder". Det er introtilbud, og de findes, fordi det virker. Mange kunder kigger på den lave pris og beslutter sig, uden at tænke over, hvad abonnementet koster bagefter. Mange bliver boende, når prisen stiger, fordi det er besværligt at skifte.

Det er ikke ulovligt, og det er ikke nødvendigvis uærligt. Mange selskaber skriver tydeligt, hvad prisen bliver efter tilbuddet. Men det er dit ansvar at regne på det. Formålet med denne guide er at give dig en enkel metode, så du kan sammenligne et tilbud med fast pris og et tilbud med en rabat i starten, og vælge det, der er billigst for dig.

Husk, at et tilbud kun er godt, hvis du får brug for abonnementet. Et billigt abonnement, der ikke passer til dit forbrug, er dyrt, uanset prisen. Start derfor altid med at finde ud af, hvad du bruger, og læs vores guide til hvor meget data du har brug for.

Metoden: Regn over tolv måneder

Den bedste måde at sammenligne på er at regne prisen over et helt år. Det er langt nok til, at introtilbuddet ikke fylder for meget, og kort nok til, at du kan overskue det. Skal telefonen med i regnestykket, så se guiden til telefon på afbetaling eller kontant. Gør sådan:

1. Skriv prisen i tilbudsperioden og antallet af måneder, den gælder.
2. Skriv prisen efter tilbuddet.
3. Gang tilbudsprisen med antal måneder, og gang normalprisen med de resterende måneder af de tolv.
4. Læg de to tal sammen. Det er den samlede pris for et år.
5. Del med tolv for at få en gennemsnitlig månedspris.

Lad os tage tre fiktive eksempler for at vise metoden. De er ikke tilbud, du kan bestille, men regneeksempler.

Eksempel A. Et abonnement koster 49 kr. de første seks måneder og 99 kr. bagefter. Seks gange 49 er 294 kr. De sidste seks måneder koster seks gange 99, altså 594 kr. I alt 888 kr. på et år, og det giver en gennemsnitlig månedspris på 74 kr.

Eksempel B. Et abonnement koster 69 kr. de første tre måneder og 149 kr. bagefter. Tre gange 69 er 207 kr., og ni gange 149 er 1.341 kr. I alt 1.548 kr. på et år, eller 129 kr. i gennemsnit pr. måned.

Eksempel C. Et abonnement koster 64 kr. de første tre måneder og 129 kr. bagefter. Tre gange 64 er 192 kr., og ni gange 129 er 1.161 kr. I alt 1.353 kr. på et år, og en gennemsnitlig månedspris på 112,75 kr.

Bemærk, at eksempel A har den laveste gennemsnitspris, selv om dens faste pris på 99 kr. ikke er den laveste. Det er tilbudsperioden, der gør forskellen. Til gengæld er der en risiko, hvis du ikke vil skifte, når tilbuddet udløber.

Regn også på andet end prisen

Prisen er ikke det eneste. Sammenlign også, hvad du får. Et abonnement med fri tale og meget data er ikke det samme som et med begrænsede timer og lidt data. Se på, om der er EU-data, om 5G er med, og om du kan bruge telefonen som hotspot. Hvis du sammenligner flere abonnementer, kan du bruge guiden til at sammenligne mobilabonnementer som tjekliste.

Tjek også, om der er gebyrer. Nogle selskaber tager et oprettelsesgebyr, et gebyr for fysisk SIM-kort eller et gebyr for papirregning. Det er småbeløb, men de påvirker den samlede pris. Spørg også, om der er binding, og hvad det koster at komme ud af aftalen. Læs om reglerne i guiden til at opsige dit mobilabonnement.

Husk, at et abonnement uden binding giver dig friheden til at skifte, når tilbuddet udløber. Det er en værdi, selv om den ikke står på prislisten. Hvis du er typen, der glemmer at tjekke, kan en binding med en fast pris være tryggere end en rabat, der falder væk.

Sådan undgår du at ende i normalprisen

Den mest almindelige fejl er at glemme, hvornår tilbuddet udløber. Sæt en påmindelse i din kalender en uge før. Skriv i kalenderen, hvad du skal gøre: tjek prisen, sammenlign og skift, hvis der er et bedre tilbud.

Mange selskaber er villige til at give en ny rabat, hvis du truer med at skifte. Det kan du udnytte. Ring eller skriv til selskabet og spørg, om de kan give dig en bedre pris. Det virker ikke altid, men det koster ingenting at spørge. Hvis de afviser, kan du skifte til et selskab med et nyt tilbud. Læs, hvordan du gør det uden at miste dit nummer, i guiden til at skifte mobilselskab og beholde dit nummer.

Tjek, at du ikke bliver trukket for mere, end du har aftalt. Når tilbuddet udløber, stiger prisen, og regningen ændrer sig. Læs din regning og kontrollér, at den svarer til aftalen. Guiden til at læse din mobilregning hjælper dig med at forstå posterne.

Skift hvert år: Er det værd at jagte tilbud?

Nogle mennesker skifter selskab, hver gang et tilbud udløber. Det kan spare penge, men det koster tid og besvær. Du skal flytte dit nummer, bestille nye SIM-kort og måske ændre indstillinger. For nogle er det en sport, for andre er det spild af tid.

Spørg dig selv, hvor meget du sparer, og hvor meget din tid er værd. Hvis du kan spare flere hundrede kroner om året med en halv times arbejde, kan det være det værd. Hvis du kun sparer femogtyve kroner, er det måske ikke. Husk også, at ikke alle tilbud er tilgængelige for eksisterende kunder, og at nogle selskaber kun giver tilbud til nye kunder.

En mellemvej er at skifte, når du alligevel skal have ny telefon, eller når dit behov ændrer sig. Brug tidspunktet til at gennemgå dit forbrug og vælge det bedste tilbud. På den måde får du glæde af introprisen uden at skifte unødigt.

Telefon på afbetaling: Regn efter her også

Tilbud på telefon og abonnement sammen kan være svære at gennemskue. Her er både en telefonpris, en månedlig betaling og ofte en rabat på abonnementet. Læg alle udgifter sammen over hele perioden, og sammenlign med prisen på telefonen alene plus et abonnement.

Spørg, hvad der sker, hvis du vil skifte undervejs. Der kan være en restgæld på telefonen, og du kan miste rabatten. En pakke kan være billigere samlet, men den binder dig, og det er en pris i sig selv.

Tre fejl, som koster penge

Den første fejl er at sammenligne en tilbudspris med en normalpris. En månedspris på 49 kr. i seks måneder kan ikke stilles op mod en fast pris på 79 kr. uden at regne på hele året. Den anden fejl er at vælge et abonnement med mere data, end du bruger, fordi tilbuddet gælder netop det. Betal kun for det, du får brug for. Den tredje fejl er at glemme, at familie og partner også kan have gavn af at samle abonnementer. Nogle selskaber giver rabat, når flere er med, og det kan være billigere end enkeltstående tilbud. Se guiden til familie- og deleabonnementer, hvis I er flere.

Skriv de tre fejl på en seddel, før du læser en tilbudsavis eller en kampagneside. Det tager ti sekunder og gør dig mere kritisk. Gem også ordrebekræftelsen, så du kan dokumentere, hvilken pris du blev lovet, hvis regningen senere ser anderledes ud.

Sådan bruger du regnestykket i praksis

Tag en blok eller et regneark og lav en række for hvert abonnement, du overvejer. Skriv navn, tilbudspris, antal måneder med tilbud, normalpris og gebyrer. Lav en kolonne til årsprisen og en til gennemsnitsprisen pr. måned. Sorter efter årsprisen, og se, om der er et abonnement, der skiller sig ud. Hvis forskellen mellem nummer et og to er under en halv snes kroner om måneden, så vælg det, der passer bedst til dine behov, og som har kortest binding.

Tjekliste, før du bestiller et tilbud

1. Find prisen i tilbudsperioden og prisen bagefter.
2. Regn den samlede pris over tolv måneder, og find gennemsnittet.
3. Tjek, hvad abonnementet indeholder, og om det passer til dit forbrug.
4. Tjek binding, gebyrer og opsigelsesvarsel.
5. Sæt en påmindelse i kalenderen, før tilbuddet udløber.

Med de fem trin har du styr på økonomien, og du kan vælge ud fra tal i stedet for lokkende overskrifter.